Om mig
BrugerErfaring.dk er min online platform, hvor du finder informationer om mig og mine specialer. Jeg tilbyder terapeutisk støtte og vejledning til personer, der ønsker at skabe en forandring, hvadenten det er enkeltpersoner eller profesionelle. Jeg er specialiseret i Åben Dialog, narrativ terapi og recovery og er baseret i Aarhus C.
Et ønske om forandring
Velkommen til BrugerErfaring.dk - et sted hvor du kan finde hjælp og støtte til dit mentale helbred. Jeg er selv psykiatribruger, men arbejder også aktivt med at hjælpe især de mennesker, der arbejder med mennesker, og bruger aktivt min egen historie til inspiration og refleksion over den nære og vedvarende profesionelle praksis, som mennesker i krise har brug for. Jeg blev selv en del af behandlingspsykiatrien som 12-årig og flyttede på botilbud som 17-årig. I dag er jeg 29 år og bruger stadig både social- og behandlingspsykiatri, men det ser jeg ikke som et nederlag. Tværtimod kan det være lindrende og nødvendigt at modtage den støtte, psykiatrien kan give. Jeg har prøvet alle former for tvang, somatiske sygehusbesøg, medicinsk og terapeutisk behandling. Det kan være nødvendigt, men også ekstremt traumatisk - jeg har selv i dag, blandt andet, en PTSD-diagnose efter tvang i psykiatrien. Min praksis vil derfor være voldsom men virksom, nænsom og forhåbentlig skabe rum for at prøve at gøre noget andet. Jeg er specialiseret i Åben Dialog, narrativ terapi og recovery. Min mission er at hjælpe mennesker med at tackle udfordringer i deres liv og opnå en bedre forståelse for sig selv og deres omgivelser.

